Ventilspillerum

 

Motoren skal være kold, når du indstiller ventilspillerummet.

Spillerummet skal være 0,3 mm (evt. 0,4 mm) på indsugningsventilerne

og 0,7 mm på udstødningsventilerne.

 

Indstilling af ventiler med søgerblad 

 

Du løsner låsemøtrikken og stikker søgerbladet ind i mellemrummet mellem ventil og stilleskrue.

Søgerbladet skal lige kunne glide frem og tilbage. Spænd så låsemøtrikken igen.

Metode 1:

Du skal indstille hver enkelt ventil separat. Se på ventilen, når du drejer motoren med kickstarterne og hold øje med, at ventilen går ned og op. Når ventilen er oppe, træd så én gang til på kickstarteren, så er ventilen "fri". Nu kan du stille ventilen.

Det gælder såvel indsugnings- som udstødningsventilerne.

 

Metode 2:
Når ventil 1 er nede justeres ventil 4, og når ventil 4 er nede justeres ventil 1.
Når ventil 2 er nede justeres ventil 3, og når ventil 3 er nede justeres ventil 2.

Det gælder også både indsugnings- og udstødningsventiler.

 

Indstilling af ventiler uden søgerblad

Du løsner låsemøtrikken (fingevind). Drej stilleskruen ned så den lige netop rammer ventilen. Drej skruen 1/2 omgang tilbage på indsugningsventilerne - det svarer til 0,375 mm - og 1/1 omgang tilbage på udstødningsventilerne - det svarer til 0,75 mm. Spænd så låsemøtrikken igen.