Tændingssystemet på Nimbus er batteritænding. Tændingsreguleringen er fuldt automatisk.

Fabrikken anbefalede, at tændingen skal være så tidligt som muligt. ”En svag tændingsbanken ved hårdt arbejdende motor, må gerne kunne høres”.

Tændingsindstillingen er afhængig af platinernes afstand og også af benzinkvaliteten. Ved højere oktan skal tændingen være tidligere.

Tidlig tænding kan give lidt tændingsbanken. 

For tidlig tænding kan medføre, at kickstarterarmen ”slår igen”, og der bliver en kraftig tændingsbanken. Endvidere bremses stemplet i sin opadgående bevægelse. Forbrændingstrykket bliver langt højere end normalt, og trykket kan ikke overføres til stemplet. Det kan give skader på stempel og lejer.

Sen tænding giver en roligere og bedre motorgang.

For sen tænding medfører, at trykket på stemplet bliver mindre. Det skyldes, at når flammefronten er på det maksimale, er stemplet kommet for langt ned og rumfanget over stemplet er blevet større. Det giver nedsat trækkraft og overophedning af motoren. Udstødningsventilerne kan brænde af.

 

Før indstilling af tænding

Inden du indstiller tændingen, skal du have monteret rotor, tændspole, bøjlen til tændspolen og tændrørkabler. Med kickstarteren placerer du så svinghjulemærket, som beskrevet i næste afsnit. 

 

Svinghjulsmærket

Svinghjulsmærket kan enten stilles i midten af hullet, i højre side af hullet (9 mm fra midten) eller henholdsvis 18,7 mm eller 22 mm efter midten af hullet. Se de forskellige beregninger nedenfor.

 

Svinghjulsmærket

 

 

 

Indstilling af tændingstidspunkt

Tændingstidspunktet indstiller du ved at dreje fordelerskålen. Skruen på stillepladen (8175) skal være løsnet.

På stillepladen står S for sen tænding og T for tidlig tænding.

 

 

Tændingsindstilling med prøvelampe

Afmonter ledningen på undersiden af tændspolen, som leverer 6 volt fra batteriet og indskyd en prøvelampe.

Sæt tænding på, så ladelampen lyser.

Drej fordelerskålen, så stillepladen står ud for S. Nu lyser prøvelampen. Drej forsigtigt stillepladen mod T. Når prøvelampen slukker, har du det rigtige tændingstidspunkt.

Stram så skruen på stillepladen og monter ledningen på undersiden af tændspolen igen.

 

Tændingsindstilling uden prøvelampe

Afmonter et tændrør 1 eller 4 og læg det, så der er stelforbindelse f.eks. på karburatoren. Sæt tænding på, så ladelampen lyser.

Drej først fordelerskålen, så den står ud for S. Drej herefter fordelerskålen mod T. Når der springer en gnist i tændrøret, har du fundet det rigtige tændingstidspunkt.

Stram så skruen på stillepladen igen.

 

 

 

Mere om svinghjulsmærket

Svinghjulsmærket viser desværre ikke hvornår 1. og 4. cylinder er i top. Topstillingen af stemplet er ifølge nogle eksperter 33 mm efter svinghjulsmærket.

Det er bedst, at gnisten springer 5o før stemplet er i topstilling og afslutter 10-15o efter.

 

Forholdet mellem grader og mm på svinghjulet 

Svinghjulet har en diameter på 214 mm, radius er det halve 107 mm.

Omkredsen af svinghjulet er: 2 x 107 mm * 3,14 (pi) = 672 mm. (Formlen for omkredsen af en cirkel er: 2 radius pi.)

Omkredsen svarer til 360 grader. Hvad 10 svarer til i mm på svinghjulet kan vi derfor beregne. Det er: 672 mm : 360 = 1,87 mm.

Altså 10 svarer til 1,87 mm på svinghjulet.

 

Forskellige beregninger

Hvis svinghjulsmærket placeret i:

  • midten af hullet er der 33 mm til topstillingen af stemplet dvs. en fortænding på: 33 : 1,87 = 17,60 
  • i højre side af hullet dvs. 9 mm forbi midten af hullet er fortændingen: (33-9) : 1,87 = 12,80 
  • 22 mm forbi midten af hullet er fortændingen: (33-22) : 1,87 = 5,90.

 

Hvis svinghjulsmærket er 150 før topstilling af stemplet

Nogle nimbusfolk mener, at når svinghjulsmærket er i centrum, er der 150 til stemplet er i topstilling. Det giver lidt andre tal. Nemlig en afstand på 28 mm (15 x 1,87 mm) fra svinghjulsmærket til stemplet er i topstilling. Ønsker du tænding 50 før topstilling af stemplet, skal du stille tændingen når svinghjulsmærket er 18,7 mm (1,87 x 10) forbi midten af hullet.

 

Forbrændingen 

Forbrændingen starter, når gnisten springer i tændrøret og breder sig som en flammefront med en "jævn" hastighed på 20 m/s eller 2000 cm/s. Hvis afstanden fra tændrøret til stemplets øverste omkreds er 4 cm, vil forbrændingen tage 0,002 sekund. Forbrændingshastigheden er konstant uanset motoromdrejninger. 
Under forbrændingen bliver der dannet en voldsom trykstigning i forbrændingskammeret, som skubber stemplet nedad.

Imidlertid bevæger stemplet sig hurtigere jo flere omdrejninger motoren kører med, f. eks. fra 1.000 omdr./min. til 4.000 omdr./min. stiger stemplets hastigheden til det firedobbelte. Det betyder at forbrændingen, der har en konstant hastighed, vil afslutte for sent, når motoromdrejningerne stiger. For at kompensere for det, skal tændingstidspunktet rykkes længere og længere frem jo højere omdrejningerne bliver (mere fortænding). Det foregår ved en mekanisk regulering af tændingen.

 

Mekanisk regulering af tændingen

Selve tændingstidspunktet bestemmes af afbryderfirkanten, der åbner platinerne. Den kaldes også en tændingsregulator. Afbryderfirkanten bliver påvirket af to svingarme (svingvægte). Når hastigheden stiger bliver svingarmene gennem centrifugalkraften slynget længere og længere bort fra akslen, og derved drejer de afbryderfirkanten med omløbsretningen, hvilket giver et tidligere tændingstidspunkt.

Svingarmene flytter tændingstidspunktet fra 0til 37tidligere tænding (fortænding). Denne automatiske fortænding med svingarmene starter ved 1.600 omdr./min. af krumtappen (motoromdrejninger).