Tændingen er batteritænding. Tændingsreguleringen er fuldt automatisk. 

Knikserkontakterne indstilles med 0,7 mm afstand ifølge fabrikken, men kan stilles til 0,35 eller 0,4 mm for at få skabt en kraftigere gnist. Kontaktfladerne på platinerne skal være hele og fri for olie. Det er vigtigt at fordelerskålen under indstillingen presses mod knastakselhuset, og at afbryderknasten åbner platinerne maksimalt.


Tips: Når du har stillet afbryderfirkanten, så platinerne åbner maksimalt, skal du dreje fordelerskålens spilleplade, så den står midt mellem T og S. Stil derefter platinafstanden. Derved vil spillepladen også stå midt mellem T og S, når du har stillet tændingen, fordi gnisten kommer, når afbryderfirkanten åbner platinerne maksimalt.


Kontroller afstanden igen, når monteringsskruen til spillepladen er spændt fast.

Større platinafstand giver et tidligere tændingstidspunkt, og mindre afstand giver senere tænding.

Tændingsindstillingen er også afhængig af benzinkvaliteten. Ved højere oktan skal tændingen være tidligere.

 

Indstilling af tændingstidspunktStilleplade på tændspolen

Tændingstidspunktet indstiller du på fordelerskålens stilleplade (8175). Når du har monteret rotor (7432), tændspole (7706), bøjle (8185) og tændrørskabler (7784).

 

Tidlig eller sen tændingSvinghjulsmærket

Svinghjulsmærket kan enten stilles i midten af hullet, i højre side af hullet eller henholdsvis 18 mm eller 22 mm efter hullets midte.

Fabrikken anbefalede, at tændingen skal være så tidligt som muligt. En svag tændingsbanken ved hårdt arbejdende motor, må gerne kunne høres.

Sen tænding skulle give en roligere og bedre motorgang. For sen tænding tænding bevirker, at når flammefronten er på det maksimale, er stemplet kommet for langt ned og rumfanget over stemplet er vokset, så trykket på stemplet ikke bliver ret stort. Det giver nedsat trækkraft og overophedning af motoren. Udstødningsventilerne kan brænde af.

Tidlig tænding kan give lidt tændingsbanken. For tidlig tænding kan medføre, at kickstarterarmen ”slår igen”, og der bliver en kraftig tændingsbanken. Endvidere bremses stemplet i sin opadgående bevægelse. Forbrændingstrykket bliver langt højere end normalt, og trykket kan ikke overføres til stemplet. Det kan give skader på stempel og lejer.

 

Tændingsindstilling med prøvelampe

Afmonter tændingsledningen på undersiden af tændspolen og indskyd en prøvelampe.

Du skal løsne skruen i stillepladen på siden af kamakselhuset.

Sæt tænding på, så ladelampen lyser.

Drej fordelerskålen mod uret, så skruen i stillepladen står ud for S (sen tænding). Nu lyser prøvelampen. Drej forsigtigt stillepladen mod T (tidlig tænding). Når prøvelampen slukker, har du det rigtige tændingstidspunkt.

Stram så skruen på stillepladen.

 

Tændingsindstilling uden prøvelampe

Du skal løsne skruen i stillepladen på siden af kamakselhuset.

Afmonter et tændrør 1 eller 4 og læg det, så der er stelforbindelse f.eks. på karburatoren. Sæt tænding på, så ladelampen lyser.

Drej først fordelerskålen, så den står ud for S. Drej herefter fordelerskålen fra S mod T. Når der springer en gnist i tændrøret, har du fundet det rigtige tændingstidspunkt. Stram så skruen på stillepladen.

 

Svinghjulsmærket

Svinghjulsmærker viser ikke hvornår 4. cylinder er i top. Topstillingen af stemplet kan efter nogle eksperter være 33 mm efter svinghjulsmærket.

Beregning af tændingstidspunkt

Omkredsen af en cirkel er: 2 * radius * pi. Da svinghjulet har en diameter på 214 mm (radius 107 mm) er omkredsen: 2 x 107 mm * 3,14 (pi)=672 mm. Omkredsen svarer til 360 grader, dvs. 1 grad=672 mm:360= 1,87 mm. Altså 10=1,87 mm på svinghjulet.

Hvis svinghjulsmærket placeret i:

  • midten af hullet er der 33 mm til topstillingen af stemplet dvs. en fortænding på 33:1,87=17,60 
  • i højre side af hullet dvs. 9 mm forbi midten af hullet (diameteren af hullet er 18 mm) er fortændingen (33-9):1,87=12,80 -
  • 22 mm forbi midten af hullet er fortændingen (33-22):1,87=5,90.

Nogle nimbusfolk mener, at når svinghjulsmærket er i centrum, er der 15 grader til 4. cylinder er i top. Det giver lidt andre tal. Nemlig en afstand på ca. 27 mm fra svinghjulsmærket til stemplet er i topstilling. Ønsker du tænding 5° før topstilling af stemplet, skal du stille tændingen ca. 18 mm forbi svinghjulsmærket.

 

Forbrændingen 

Forbrændingen starter, når gnisten springer i tændrøret og breder sig som en flammefront med en "jævn" hastighed på 20 m/s eller 2000 cm/s. Hvis afstanden fra tændrøret til stemplets øverste omkreds er 4 cm, vil forbrændingen tage 0,002 sekund. Forbrændingshastigheden er konstant uanset motoromdrejninger. 
Under forbrændingen bliver der dannet en voldsom trykstigning i forbrændingskammeret, som skubber stemplet nedad. Det er bedst, at gnisten springer 5o før stemplet er i topstilling og afslutter 10-15o efter.

Imidlertid bevæger stemplet sig hurtigere jo flere omdrejninger motoren kører med, f. eks. fra 1.000 omdr./min til 4.000 omdr./min. stiger stemplets hastigheden til det firedobbelte. Det betyder at forbrændingen, der har en konstant hastighed, vil afslutte for sent, når motor omdrejningerne stiger. For at kompensere for det, skal tændingstidspunktet rykkes længere og længere frem jo højere omdrejningerne bliver (mere fortænding). Det foregår ved en mekanisk regulering af tændingen.

Mekanisk regulering af tændingen

Selve tændingstidspunktet bestemmes af afbryderfirkanten, der åbner platinerne. Den kaldes også en tændingsregulator. Afbryderfirkanten bliver påvirket af to svingarme (svingvægte). Når hastigheden stiger bliver svingarmene gennem centrifugalkraften slynget længere og længere bort fra akslen, og derved drejer de afbryderfirkanten med omløbsretningen, hvilket giver et tidligere tændingstidspunkt.

Svingarmene flytter tændingstidspunktet fra 0til 37tidligere tænding (fortænding). Denne automatiske fortænding starter ved 1.600 omdr./min. af krumtappen (motoromdrejninger).