Vindskærm fra 1950'erne til Nimbus fra fabrikken SPLEEFA, Made in Denmark.
Den beskytter mod vind og vejr.
I en gammel avis artikel skriver de, at ”det er en misforståelse at tro, at en sådan skærm giver en øget luftmodstand, tværtimod giver den færre hvirveldannelser end når køreren sidder ubeskyttet.”
Selve stellet til vindskærmen er lavet af jern.
Skærmen er en polycarbonatplade på 60x30 cm. Polycarbonat (PC) er slagfast og brudsikker. Du kan bukke, bore og save i polycarbonat, der ikke revner flækker eller splintrer.
Polycarbonat bliver forhandlet, som en UV-stabiliseret plade, en såkaldt co-ekstruderet plade, der er bygget op i flere lag bl.a. nævnte UV-belægning. En anden variant polycarbonat er en ridsefast hardcoatet plade. Der dog er grænser for, hvor meget den hardcoatede plade kan bukkes uden at den krakelerer.
Polycarbonatpladen kan du bestille efter mål. Den bliver leveret med et tyndt lag beskyttelsesfolie på begge sider.
Til udskæringen af rundingen foroven kan du lave en skabelon af pap og mærke op efter den på polycarbonatpladen. Når du saver i pladen, skal du beholde beskyttelsesfolien på for at undgå ridser fra stiksaven. Sav langsomt, da pladen kan blive så varm, at den smelter. For at sikre at der ikke sker skader på pladen kan du købe en klinge til stiksaven specielt egnet til polycarbonat.
Små ridser i polycarbonat kan fjernes med et polermiddel udviklet til formålet. Du skal ikke forsøge at slibe ridsen væk med fint vandslibepapir og bagefter polere det op, da du risikerer at fjerne UV-belægningen.
Polycarbonat kan du varmbukke, hvis du tager folien af, men den skal varmes op f.eks. i en ovn til omkring 150 ˚C før den bliver blød nok. Pladen skal derefter køles ned over en model af skærmen med den ønskede form.
Du kan godt koldbukke polycarbonat, uden at pladen tager skade af det (undtaget er dog den hardcoatede plade). Forskellen på om du koldbukker eller varmbukker er, at pladen ved varmbukning bedre beholder den nye form. Så længe pladen er monteret i en skinne eller med beslag, vil der ikke være noget problem i koldbukning.
Udskæringsmål til rundingen opmålt i et koordinatsystem
Koordinatsystem målt i mm
X-akse | Y-akse | X-akse | Y-akse | X-akse | Y-akse | X-akse | Y-akse | |||
0 | 180 | 200 | 300 | 330 | 300 | 410 | 295 | |||
1 | 190 | 210 | 300 | 340 | 300 | 450 | 290 | |||
2 | 200 | 220 | 300 | 350 | 300 | 495 | 280 | |||
5 | 210 | 230 | 300 | 360 | 300 | 525 | 270 | |||
10 | 220 | 240 | 300 | 370 | 300 | 547 | 260 | |||
16 | 230 | 250 | 300 | 380 | 300 | 564 | 250 | |||
24 | 240 | 260 | 300 | 390 | 300 | 576 | 240 | |||
26 | 250 | 270 | 300 | 400 | 300 | 584 | 230 | |||
53 | 260 | 280 | 300 | 590 | 220 | |||||
75 | 270 | 290 | 300 | 595 | 210 | |||||
105 | 280 | 300 | 300 | 598 | 200 | |||||
150 | 290 | 310 | 300 | 599 | 190 | |||||
190 | 295 | 320 | 300 | 600 | 180 |
"Dumbo" lærredet blev oprindeligt lavet i olivengrøn ravndug en slags sejldug. Det bliver ikke længere fabrikeret, men i stedet kan du anvende voksdug eller imiteret læder, nappa.
Lærredet er 90 cm bredt og 55 cm højt.
Du kan skære et hul i lærreder til speedometerrude og sy et firkantet stykke klar plastik på. Det midterste hul passer til lygteholderne, så forlygten er fri. Og det sidste hul er for at hornet kan komme ud foran lærredet.