Kondensatoren indgår i tændingsanlægget. Kondensatoren lagrer den elektriske ladning (induktion), der bliver dannet i tændspolen (lavspændings-/primærspolen), når knikserkontakten åbner. Det modvirker en gnistdannelser mellem platinerne. Når knikserkontakten lukker bliver kondensatoren afladet, og strømmen løber tilbage til lavspændingsspolen.
Virkemåde
I princippet består kondensatoren af to elektrisk ledende plader, der er anbragt tæt på hinanden. Pladerne er adskilt af et elektrisk isolerende stof eller vacuum (dielekrikum).
På Nimbus er pladerne (indføringslamellerne) lavet af fortinnet kobber, 2x2 stk. Dielektrikum er 3 lag papir.
Når kondensatoren bliver sluttet til en strømkilde vil de frie elektroner blive trukket ud af den ene plade og der bliver fyldt elektroner på den plade, der er forbundet med stel. Der opstår på den måde en spændingsforskel i kondensatoren nogenlunde svarende til strømkildens.
Kondensatoren kan op- og aflades meget hurtigt.
Kapacitet
Kondensatorens elektriske kapacitet måles i mikrofarad, en måleenhed opkaldt efter fysikeren Michael Faraday, der opdagede den elektromagnetiske induktion. Kapaciteten i kondensatoren skal være mellem 0,26 og 0,34 μF (mikrofarad).
Prøvespænding 350 V∼ eller 500 V=
Isolationsmodstand ≥1.000 MΩ ved 20°C
Isolationsmodstand ved 100 °C >3 MΩ
