Dynamoen er en jævnstrømsdynamo, som kan yde 70 watt og klare en konstant belastning på 60 watt. Dynamoen består af et anker, der leverer strøm - og feltspoler, der leverer magnetisering. Dynamoen omdanner bevægelsesenergi til elektrisk energi. Ankeret er omviklet med kobbertråde, og det roterer i et magnetfelt, som består af to magneter (polsko) med to feltspoler - der sammen danner en elektromagnet. 

Elektromagnetisme blev opfundet af H.C. Ørsted i 1820.

Når ankeret drejer rundt sammen med motoren og knastakslen dannes der strøm i ledningerne omkring ankeret. Disse ledninger har kontakt til en række messingstykker, som sammen udgør kommutatoren. Herfra går strømmen gennem dynamokullene til D på højre side af dynamoen og til stel på den venstre side af dynamoen.

Dynamoens evne til at danne jævnstrøm afhænger af følgende:

1. Antal vindinger i ankeret. Flere viklinger giver højere spænding. Tykkere tråd kan give større strøm (ampere).

2. Magnetfeltets størrelse. Flere viklinger i feltspolerne giver kraftigere magnetfelt.

3. Ankerets omdrejninger. Spændingen stiger med højere omdrejninger.

Hvordan starter dynamoen

Når du drejer tændingsnøglen, er der allerede noget rest magnetisme i dynamoen - kaldet remanens. På det tidspunkt er der ikke forbindelse til batteriet. Når motoren roterer begynder ankeret at producere strøm. Denne strøm ledes over i feltspolerne, der så bliver mere magnetiske - det bevirker så, at ankeret producerer mere strøm og dermed bliver feltspolerne endnu mere magnetiske osv. 

Ladelampen slukker, når spændingen fra dynamoen er højere end spændingen fra batteriet (ladelampen får strøm fra begge sider både fra batteriet og fra dynamoen).

Relæets funktion

Dynamoen skal have spænding til F for at danne magnetfeltet, og dermed kunne producere strøm. Relæet slukker for strøm til F på dynamoen, når spændingen er mere end 7,2 volt. Når spændingen er under 7,2 volt, tænder relæet for strøm til F på dynamoen igen. Det sker ca. 200 gange i sekundet.

Når spændingsreguleringsrelæet begynder at regulere spændingen i dynamoen ved at slukke og tænde for magnetfeltet, bliver der gennem induktion dannet strøm i vindingerne i ankeret. Elektromagnetisk induktion blev opfundet af Michael Faraday i 1831.

Når du bruger lys og horn trækkes der strøm fra systemet. Spændingen falder og relæet vil tænde, så dynamoen producerer mere strøm.


Vedligeholdelse af dynamoen

Du skal kontrollere forbindelserne til kullene og kullenes tilstand. På venstre side kan du afmontere hele kulholderen, der er af bakelit. Kullet skal kunne bevæge sig frit i kulholderen. Hvis kullet er beskidt kan du rengøre det med renset benzin. Kommutatoren inde i midten af dynamoen kan også være beskidt. Den kan du rengøre gennem hullet med en klud med renset benzin. Træd på kickstarteren, så dynamoankeret drejer rundt, mens du har kluden inde i hullet.

På højre side kan du kun få kullet ud og efterse det, idet kulholderen sidder fast. 

Nye kul er 16 mm lange, hvis kullet er under 12 mm skal det skiftes.

Tjek stelforbindelsen på venstre side og sørg for at skruerne på højre side til F og D er spændt ordentligt. Hvis F skruen er løs, kan relæet ikke regulere spændingen på de 7,2 volt, som det skal - og der kan dannes op til 23-25 volt i dynamoen, når motoren går med maksimale omdrejninger (4500 omdrejninger/min.) Det skyldes, at dynamoen er dimensioneret til at yde langt mere end 7,2 volt. For mange volt i el-systemet kan bevirke at pærerne springer, batteriet bliver ødelagt og sikkert også andre uheldige ting.

Strømforbrug

Det normale strømforbrug ved kørsel med traditionelle pærer og relæ er:

nær/fjernlys 35/35 watt

positionslys forlys 3 watt

speedometerlys 1,2 watt

positionslys baglys 5 watt

stoplys baglygte 15 watt

tænding 5 watt

Laderelæ ? watt

evt. sidevognslys 5 watt

Det samlede forbrug er i alt ca. 50-55 watt, og det kan dynamoen godt klare.