Karburatoren udnytter det vakuum, der skabes af motoren (når stemplerne går ned) til at trække luft og brændstof ind i cylindrene.
Princippet i karburatoren er, at indsugningsluften (de blå pile) blæser vandret forbi to lodrette dyser (hoveddysen og tomgangsdysen) fyldt med benzin (markeret med gul). Når luften passerer dyserne, bliver der trukket benzin op gennem dem, og benzinen bliver blæst ud i blandingskammeret i forstøvet tilstand - som en meget brændbar gasblanding (de røde pletter).
Indsugningsluften passerer en indsnævring (venturi) midt i karburatoren, hvor dyserne er placeret. Når luften blæser gennem venturien bevirker det, at lufttrykket vil være højere før venturien og lavere efter, mens lufthastigheden vil være lavere før venturien og højere efter. Det kaldes venturi-effekten. Højere lufthastighed og lavere lufttryk trækker mere benzin op af dyserne.
Benzinen løber af sig selv (tyngdekraften) fra benzintanken gennem benzinhanen og forbi kegleventilen (8554) til svømmerhuset i karburatoren. Svømmerhuset sørger for, at benzinen konstant står næsten helt oppe i mundingen af dyserne i blandingskammeret (fysikkens regler om forbundne kar). I toppen af svømmerhuset er der et lufthul (1,5 mm), som har forbindelse til den atmosfæriske luft. Dette hul fungerer også som afløb, hvis svømmerhuset bliver fyldt op med benzin. Svømmeren (8553-2) er let og flyder oven på benzinen. Når benzinniveauet i svømmerhuset kommer op på et vist niveau, kaldet svømmerstanden, lukker kegleventilen for benzintilførslen. Svømmeren lukker og åbner på den måde hele tiden for benzintilførslen fra tanken.
Fra svømmerhuset løber benzinen i 2 retninger:
1. gennem tomgangsdysen til blandingskammeret
2. gennem bunddysen (bundskruen 8566), accelerationsstemplet (9782) og hoveddysen (strålerøret 10650) til blandingskammeret.
Tomgangssystemet
I tomgang er det tomgangsdysen (med boring på 0,35 mm), som forsyner blandingskammeret med benzin. Der er boret en luftkanal i karburatoren, som munder ud i samme hul som tomgangsdysen. Den luftmængde, der kommer gennem denne luftkanal bliver reguleret med tomgangsluftskruen. Tomgangs-systemet er en slags "karburator" i karburatoren. Tomgangsdysen fungerer ved ca. 70 % af kørslen. Det er derfor vigtigt at få den justeret ordentligt.
Gasstempel og hoveddyse
Når du drejer gashåndtaget, regulerer gasstemplet luftmængden til blandingskammeret. Den koniske strålenål, der går ned i hoveddysen (strålerøret), regulerer samtidig benzinmængden til blandingskammeret.
Accelerationsstemplet bliver af fjederen trykket op mod strålenålen. Accelerationstemplet er forsynet med en ventil foroven, som lukker, når nålen løftes. Derved presses en ekstra mængde benzin op gennem hoveddysen, dvs. den benzin der befinder sig over stemplet. Når gashåndtaget er i ro, åbner ventilen i accelerationsstemplet, og benzinen kan stømme frit igennem.
Fra tomgang til 3/4 åbning af gasstemplet regulerer strålenålen benzinmængden. Ved næsten fuld gas er det udelukkende hoveddysen (med boring på 2,63 mm), der leverer benzinen. Hoveddysen sætter en max grænse for, hvor meget benzin, der kan komme ind i blandingskammeret, når strålenålen er løftet helt op. Bunddysen bestemmer, hvor meget benzin der kommer op til hoveddysen. Bunddysen er normalt på 1,5 mm, men for at få mere benzin til rådighed, kan den f.eks. erstattes med en dyse på 1,8 mm.
Luftspjæld
Luftspjældet bliver kun brugt ved start - og kørsel mens motoren er kold. Ellers er luftspjældet helt åbent.
Udsugningsrøret/olieadskilleren
Karburatoren skaber via udsugningsrøret et undertryk i krumtaphuset. Undertrykket suger olie- og vanddampe samt forbrændingsprodukter fra krumtaphuset op til karburatoren. Oliedampene smører indsugningsventilerne.
Nogle af oliedampene fortættes og sætter sig som dråber på pladerne i aluminiumshuset, hvorefter de løber tilbage i bundkarret.
Idealblanding
Karburatoren kan indstilles til at give det rigtige blandingsforhold mellem luft og benzin. Denne idealblanding sørger karburatoren for er uændret lige meget hvor hurtigt motoren kører eller hvor meget den bliver belastet. Motorens hastighed og trækkraft reguleres udelukkende af hvor meget af denne idealblanding, som kommer ind i motorens forbrændingskammer.
Gasblandingen af luft og forstøvet benzin er meget brændbar. Hvis blandingen er for mager, går flammefronten i cylinderen langsommere, motoren bliver varm og kraftoverførslen til stemplet bliver mindre. Ved mager blanding er der mindre benzin til at virke afkølende på motoren. Der kan opstå tændingsbanken (lyder som en metalhammer, der slår hurtigt på cylindervæggen) idet gasblandingen eksploderer ved den høje temperatur, som er over benzinens selvantændelsespunkt. Højere oktan giver højere selvantændelsespunkt.
Nimbusmotoren, der er luftkølet, kører bedst på en forholdsvis fed blanding.
Indstillingsmuligheder
1. stilleskruen holder gasstemplet så meget åbent, at motoren ikke går i stå, når gashåndtaget er lukket.
2. tomgangs luftskruen regulerer den mængde luft, der bliver blandet med benzinen i tomgang (gennem tomgangsdysen).
3. strålenålen kan hæves og sænkes i gasstemplet, hvilket giver henholdsvis en mere fed og en mere mager blanding (gennem hoveddysen).
Dyse dimensioner
Tomgangsdyse 0,35 mm boring.
Hoveddyse 2,63 mm boring (53-karburator).
Bunddyse 1,5 mm eller evt. 1,8 mm boring.
