Tændingssystemet bliver kaldt batteritænding eller Kettering tænding. Der skal være et batteri for at få energi til systemet. Du kan ikke starte uden et batteri. Dette tændingssystem blev opfundet i 1908 af Charles Franklin Kettering. Det virker ved elektromagnetisme opfundet af Hans Christian Ørsted i 1820 og elektromagnetisk induktion opfundet af Michael Faraday i 1831.
Systemet består udover batteri af tændspole, platiner/knikser, kondensator, strømfordeler og tændrør.
Tændspole
På Nimbus er tændspole og strømfordeler bygget sammen. Tændspolen består af en jernkerne omviklet af to spoler, en lavspændingsspole (primærspole) og en højspændingsspole (sekundærspole).
Lavspændingsspolen har 273 viklinger af 0,8 mm kobbertråd med en lav indre modstand. Højspændingsspolen har 22.000 viklinger af 0,07 mm kobbertråd med en høj indre modstand. Forholdet i viklingstallet mellem lav- og højspændingsspolen er ca. 1:80, hvilket har betydning for, hvor meget spænding der bliver dannet i spolerne.
Når du starter motoren får lavspændingsspolen 6 volt jævnstrøm fra batteriet over tændingslåsen/kontrolleren og gennem den lange tap på tændspolen. Lavspændingsspolen har stelforbindelse gennem platinerne (knikserkontakten), idet den ene kontaktarm er isoleret fra stel, mens den anden har stelforbindelse. Når knikserkontakten er lukket, går der strøm gennem lavspændingsspolen, og det danner et magnetfelt i jernkernen. Strømmen til lavspændingsspolen bliver afbrudt hver gang knikserkontakten åbner. Knikserkontakten bliver aktiveret af afbryderfirkanten (tændingsregulatoren), der roterer sammen med kamakslen og åbner knikserkontakten 4 gange pr. omdrejning. Ved 4.500 omdr./min. åbner og lukker platinerne 150 gange i sekundet.
Når strømmen er væk kollapser magnetfeltet (går fra fuld styrke til nul), og derved bliver der dannet induktionsspænding (elektromagnetisk induktion) i form af en spændingsimpuls i både lavspændings- og højspændingsspolen. Lavspændingsspolen får en spændingsimpuls på ca. 140 V. Spændingen bliver tranformeret ca. 80 gange op i højspændingsspolen i forhold til lavspændingsspolen (fordi den har 80 gange flere vindinger end lavspændingsspolen) og skaber ca. 10.000 volt
. Denne højspændingsimpuls bliver sendt gennem et stykke kul (monteret på en fjeder i tændspolen) til rotoren og videre gennem strømfordeleren til tændkablerne og tændrørene. Højspændingsimpulsen danner en gnist mellem tændrørets elektroder. Gnisten skal have en længde på 12 mm (længden af gnisten kan måles i en tændspoletester) - fordi antændelsen af gasblandingen under kompressionen kræver en meget høj energi i gnisten.
Styrken på induktionsstrømmen (højspændingen) afhænger af:
1. antallet af viklinger i højspændigsspolen
2. hvor hurtigt strømmen til lavspændingsspolen bliver afbrudt og tændt igen
3. samt af hvor stort magnetfeltet er.
Platiner/knikser
Platinerne/knikseren fungerer som en afbryderkontakt.
Rotoren
Rotoren består af en messingplade, der er anbragt i et isolerende materiale f.eks. plast eller bakelit. Rotoren kører rundt mellem de 4 små messingkontakter i strømfordeleren. Når rotoren drejer rundt er der en lille afstand mellem den og de omtalte messingkontakter, der er således ikke direkte berøring. Men den højspændte strøm kan godt springe over dette mellemrum.
Tændingsorden
1-3-4-2
Tændrør
Tændrørets midter-elektrode (anoden +) er isoleret, mens side-elektroden (katoden -) har kontakt til stel via motorblokken.
Kondensator
Kondensatoren er indsat parallelt med knikserkontakten. Induktionsspændingen fra lavspændingsspolen (de ca. 140 volt) bliver opladet i kondensatoren, idet jævnstrøm ikke kan slippe forbi kondensatoren. Det sikrer, at der ikke bliver dannet en gnist over knikserkontakten, som kan ødelægge kontaktfladerne (platinerne).
Når knikserkontakten lukker igen vil kondensatoren bliver afladet og strømmen fra kondensatoren løber tilbage til lavspændingsspolen. Kondensatoren vil dermed forstærke gnisten.
Skitse over hvordan tændingssystem virker på Nimbus
