Tændingssystemet bliver kaldt batteritænding eller Kettering tænding. Der skal være et batteri for at få energi til systemet. Du kan ikke starte uden et batteri. Dette tændingssystem blev opfundet i 1908 af Charles Franklin Kettering. Det virker ved elektromagnetisme opfundet af Hans Christian Ørsted i 1820 og elektromagnetisk induktion opfundet af Michael Faraday i 1831.


Systemet består af tændspole, kondensator, strømfordeler og tændrør.

Tændspole

På Nimbus er tændspole og strømfordeler bygget sammen. Den består af en jernkerne omviklet af to spoler, en lavspændingsspole (primærspole) og en højspændingsspole (sekundærspole).

Lavspændingsspolen har 273 viklinger af 0,8 mm kobbertråd med en lav indre modstand. Højspændingsspolen har 22.000 viklinger af 0,07 mm kobbertråd med en høj indre modstand. Forholdet i viklingstallet mellem lav- og højspændingsspolen er ca. 1:80, hvilket har betydning for, hvor meget spænding der bliver dannet i spolerne.

 

Lavspændingsspolen får 6 volt jævnstrøm fra batteriet over tændingslåsen, kontrolleren og gennem den lange tap på tændspolen. Lavspændingsspolen har stelforbindelse gennem knikserkontakten, idet den ene kontaktarm er isoleret fra stel, mens den anden har stelforbindelse. Når knikserkontakten er lukket, går der strøm gennem lavspændingsspolen, og det danner et magnetfelt i jernkernen (fungerer som en elektromagnet). Strømmen til lavspændingsspolen bliver afbrudt hver gang knikserkontakten åbner. Knikserkontakten bliver aktiveret af afbryderfirkanten (tændingsregulatoren), der sidder på kamakslen. Knikseren åbner og lukker 150 gange i sekundet ved 4.500 omdr./min.

Når strømmen er væk kollapser magnetfeltet (går fra fuld styrke til nul), og derved bliver der dannet induktionsspænding (elektromagnetisk induktion) i form af en spændingsimpuls i både lavspændings- og højspændingsspolen. Lavspændingsspolen får en spændingsimpuls på ca. 140 V. Spændingen bliver tranformeret ca. 80 gange op i højspændingsspolen i forhold til lavspændingsspolen (fordi den har 80 gange flere vindinger end lavspændingsspolen) og skaber ca. 10.000 volt. Denne højspændingsimpuls bliver sendt gennem et stykke kul (monteret på en fjeder i tændspolen) til rotoren og videre gennem strømfordeleren til tændkabler og tændrør, hvor der så bliver dannet en gnist mellem tændrørets elektroder. Gnisten skal have en længde på 12 mm (længden af gnisten kan måles i en tændspoletester, -prøveapparat) - fordi antændelsen af gasblandingen under kompressionen kræver en meget høj energi i gnisten.

Styrken på induktionsstrømmen (højspændingen) afhænger af:

1. antallet af viklinger i højspændigsspolen

2. hvor hurtigt strømmen til lavspændingsspolen bliver afbrudt og tændt igen 

3. samt af hvor stort magnetfeltet er.

Rotoren

Rotoren består af en messingplade, der er anbragt i et isolerende materiale fx. plast eller bakelit. Rotoren kører rundt mellem de 4 små messingkontakter i strømfordeleren. Ved rotationen er der en lille afstand mellem rotoren og de omtalte messingklodser, der er således ikke direkte berøring. Den højspændte strøm kan godt springe over dette mellemrum. 

Tændingsorden

1-3-4-2

 

Tændrør

Tændrørets midter-elektrode (anoden +) er isoleret, mens side-elektroden (katoden -)har kontakt til stel via motorblokken.

 

Kondensator

Kondensatoren er indsat parallelt med knikserkontakten. Induktionsspændingen fra lavspændingsspolen (de ca. 140 volt) bliver opladet i kondensatoren, idet jævnstrøm ikke kan slippe forbi kondensatoren. Det sikrer, at der ikke bliver dannet en gnist over knikserkontakten, som kan ødelægge kontaktfladerne (platinerne). 

Når knikserkontakten lukker igen vil kondensatoren bliver afladet og strømmen fra kondensatoren løber tilbage til lavspændingsspolen. 

 

Hvordan virker tændingssystem med knikser/platiner

 

Afbryderfirkanten roterer sammen med kamakslen og åbner platinerne 4 gange pr. omdrejning. Hver gang platinerne åbner, afbryder de strømmen i kredsløbet, fordi stelforbindelsen bliver afbrudt. Kondensatoren modvirker gnistdannelse mellem platinerne.