Husk at afbryde stelforbindelsen, når du arbejder med det elektriske system.

Ledningsnet

På en Nimbus består det originale ledningsnettet af kobbertråde på 1,5 mm2

Tændkablet er af kobber isoleret med gummi. I den ene ende er der loddet en messingtap, der passer til tændspolens klemmebøsninger.

Stelforbindelsen til batteriets minuspol skal kunne lede strømmen bedst muligt. Benyt derfor 2,5 mm2 ledning. På ledningen kan du indsætte en sikringsboks med en sikring på 10 amp. Det vil sikre, at ledningsnettet ikke smelter ned ved en kortslutning. Ledningen trækkes fra batteriets minuspol til bøjlen ved laderelæet.

Stelforbindelsen til forlygten og speedometeret kan også med fordel være 2,5 mm2 ledning. Den skal fastgøres til selve stellet eller batteriets minuspol (ikke til forgaflen, hvor der ikke er nogen særlig god stelforbindelse).

Stelforbindelsen til baglygten: Træk en ledning på 2,5 mm2 fra bøjlen ved laderelæet til baglygten.

Stelforbindelse til motor: Træk en ledning på 2,5 mm2 fra bøjlen ved laderelæet til motoren f.eks. kamakselhuset.

Stelforbindelsen mellem fordelerskålen og kamakselhuset er vigtig. stelforbindelsen kommer fra skruen, der holder fordelerskålens stilleplade fast til kamakselhuset. Du skal også sikre, at tændspolens lange tap, der leverer 6 volt, kommer rigtigt ind i fordelerskålens kontaktfjeder. Tændspolen skal sidde helt fast.

Ved vedligeholdelse af ledningsnettet skal du tjekke at alle ledningsforbindelser er i orden. Hvis der er belægninger/ir på kabelsko og samlinger, skal du slibe med fint smergellærred/vandslibepapir og rense med fortynder. Det samme gælder for sikringen og forbindelserne i sikringsholderen.

Dynamoen

Dynamoen er en jævnstrømsdynamo, som kan yde 70 watt og klare en konstant belastning på 60 watt.

Dynamoen består af et anker, der leverer strøm - og feltspoler, der leverer magnetisering. Dynamoen omdanner bevægelsesenergi til elektrisk energi. Ankeret er omviklet med kobbertråde, og det roterer i et magnetflet, som består af to magneter omviklet af to feltspoler (elektromagneter).

Når ankeret drejer rundt sammen med motoren og knastakslen opstår der strøm i ledningerne omkring ankeret. Disse ledninger har kontakt til en række messingstykker midt i ankeret, som danner kommutatoren. Herfra går strømmen gennem dynamokullene til D på højre side af dynamoen og til stel på den anden side af dynamoen.

Hvordan starter dynamoen

Når du drejer tændingsnøglen, er der allerede noget rest magnetisme i dynamoen - remanens.

På det tidspunkt er der ikke forbindelse til batteriet. Den strøm ankeret begynder at producere, når motoren kører, bevirker, at der kommer mere magnetisering i feltspolerne - dermed dannes der mere strøm i ankeret og feltspolerne bliver igen mere magnetiske osv.

Ladelampen slukker, når ladespændingen i dynamoen er højere end batterispændingen.

Vedligeholdelse af dynamoen

Vedligeholdelse af dynamoen vil være at kontrollere forbindelserne til kullene og kullenes tilstand.  På venstre side kan du afmontere hele kulholderen, der er af bakelit. Kullet skal kunne bevæge sig frit i kulholderen. Hvis kullet er beskidt kan du rengøre med renset benzin. Kommutatoren inde i midten af dynamoen kan også være beskidt. Den kan du rengøre gennem hullet med en klud med renset benzin. Træd på kickstarteren, så dynamoankeret drejer rundt, mens du har kluden inde i hullet.

På højre side kan du kun få kullet ud og efterse det, idet kulholderen sidder fast. 

Nye kul er 16 mm lange, hvis kullet er under 12 mm skal det skiftes.

Tjek stelforbindelsen på venstre side og sørg for at skruerne på højre side til F og D er spændt ordentligt. Hvis F skruen er løs, kan relæet ikke regulere spændingen på de 7,2 volt, og der kan dannes op til 23-25 volt i dynamoen (når motoren går på  4500 omdrejninger/min.) Det skyldes, at dynamoen er dimensioneret til at yde meget mere end 7,2 volt. For mange volt i el-systemet kan bevirke at pærerne springer, batteriet bliver ødelagt og sikkert også andre uheldige ting.

Relæ

Relæet består af et spændingsregulerede relæ og et tilbagestrøms-/tilslutningsrelæ.

FDB kontakterne på relæet betyder: F er feltviklinger, D er dynamo og B er batteri.

Når spændingen i feltspolerne er på ca. 7 volt vil tilslutningsrelæet tilslutte batteriet og resten af el-systemet. Batteriet bliver så opladt af dynamoen. Når motoren slukkes forhindrer tilbagestrømsrelæet strømmen i at løbe tilbage fra batteriet til dynamoen.

Spændingsreguleringsrelæet sørger for, at dynamospændingen konstant er på 7,2 volt. Relæet slukker for strøm til feltspolerne, dynamoens magnetfelt (F på dynamoen), når spændingen overstiger 7,2 volt. Det foregår på den måde, at strømmen i stedet løber gennem en modstand indbygget i relæet og til stel. Når strømmen ikke længere løber til F, producerer dynamoens magnetfelt ikke længere strøm, og spændingen går ned. Når spændingen er faldet til under 7,2 volt åbner relæet igen for strøm til dynamoens magnetfelt osv. - det sker omkring 200 gange i sekundet.

7,2 volt svarer til den spænding der skal til for at holde et 6 volts batteri fuldt opladet.

Når batteriet er fuldt opladet, afgiver dynamoen kun strøm til tænding, lys og horn.

Hvis du bruger mere strøm end dynamoen kan afgive, træder batteriet hjælpende til.

Strømforbrug

Det normale strømforbrug ved kørsel med traditionelle pærer og relæ er:

nær/fjernlys 35/35 watt

positionslys forlys 3 watt

speedometerlys 1,2 watt

positionslys baglys 5 watt

stoplys baglygte 15 watt

tænding 5 watt

Laderelæ ?

evt. sidevognslys 5 watt

Det samlede forbrug er i alt ca. 50-55 watt, og det kan dynamoen godt klare.  

Batteri

Det originale Nimbus batteri på 6 volt er en bakelitkasse forseglet med asfalt. Det bestående af 3 adskilte rum/celler med et antal blyplader. I de 3 celler er fyldt med en svovlsyreopløsning på 37% - med en væskestand på 5-10 mm over pladerne.

Batteriets spænding er på 6,15 volt - spændingen er udtryk for spændingsforskellen mellem plus og minus.

Batteriets strøm er på 14 ampere - strømmen er udtryk for kraften der kan komme igennem en given modstand med en given spænding.

Når strømmen møder en belastning f.eks. en forlygtepære vil den afgive noget energi til pæren. Når pæren lyser omsætter den strøm og spænding til energi. Denne energi kaldes effekt og måles i watt. Effekt=spænding*strøm eller watt=volt*ampere - kaldes effektformlen.

Ohms lov: spænding=modstand*strøm eller volt=ohm*ampere

Et syrebatteri skal regelmæssigt efterses, da vandet i svovlsyreopløsningen kan fordampe. Skru de tre hætter af og kontroller væskestanden. Fyld evt. efter med demineraliseret vand.

Batteriet poler skal renses for belægninger og indfedtes i vaseline efter at ledningerne er monteret.

Du kan sikre dig, at batteriet er fuldt opladet hele året, hvis du tilslutter en såkaldt intelligent oplader. En sådan oplader slår fra, når den maksimale ladespænding er nået, og slår til igen når batteriet har behov for opladning.

Tændspole

 

Tændspole og strømfordeler er sammenbygget i et bakelithus med dæksel udvendigt. Indvendigt er der 4 messingkontakter og i midten et hul, hvor der er anbragt en fjeder med et stykke kul. Tændspolen består af to kobbertrådsspoler, der er viklet om en jernkerne. I den ene spole (primærspolen) er der fra batteriet en spænding på 6,15 volt og i den anden spole (sekundærspolen) en spænding (induktion) på 10.000 volt, som gennem kulstykket bliver ledt til rotoren, tændkablerne og tændrørene, der så vil give gnisten til forbrændingen.

Den lange tap på tændspolen fører de 6 volt (primærstrømmen) videre til knikserkontakterne, der fungerer som en afbryder. Den lange tap skal være ren, så den får god kontakt i fordelerskålens fjederkontakt.

Tændspolen spændes fast i kamakselhuset med en bøjle, som kan være lavet af fjederbronze. Hvis bøjlen ikke spænder tændspolen ordentligt fast, vil der lægge olie fra kamakselhuset. Du kan skrue bøjlen fast i en skruestik, og give den et dask foroven med en hammer, så den får den rigtige form igen. De nye bøjler er lavet af rustfrit stål.

Kondensator

Kondensatoren indgår i tændingsanlægget. Kondensatoren lagrer den elektriske ladning (induktion), der bliver dannet i tændspolen (lavspændingsspolen), når knikserkontakten åbner. Det modvirker en gnistdannelser mellem platinerne.

Når knikserkontakten lukker bliver kondensatoren afladet og strømmen løber tilbage til lavspændingsspolen.

Der findes en almindelig kondensator og en keramisk kondensator til Nimbus.

Kondensatorens kapacitet måles i mikrofarad, og den skal være mellem 0,26 og 0,34 mikrofarad.

Knikser


 

Efterse knikserkontakten et par gange i løbet af sæsonen. Hvis der er grater, kan de fjernes med meget fint smergellærred/vandslibepapir. Men pas på ikke at slibe belægningen af wolfram væk.

 

Kontroller

Kontrolleren indeholder ladelampe, tændingskontakt, lyskontakt og hornkontakt. Du kan frigøre kontrolleren, mens alle ledninger sidder på.

Rens kontaktfjedrene (lavet af 0,5 mm bronzeplade) og valsen (lavet af ebonit, som består af vulkaniseret rågummi og 25-80 % svovl og linolie) med messingskinnen, hvis der er snavs og belægninger. Hvis du renser og sliber ebonitvalsen med vandslibepapir, bliver den sort. Du kan afmontere kontaktfjedrene en af gangen, så der er styr på ledningerne. Giv kontaktfjedrene et lille buk med en fladtang før montering, så der er god kontakt til valsen.

 

Stoplyskontakt

Stoplyskontakten er vigtig at renholde, da baglys/stoplys ellers kan svigte. Du skal jævnligt skille kontakten ad og rense kontaktfjederen (0,3 mm valset messingplade) og de indstøbte messingbøsninger.