Grundjustering

Tag koblingskablet, (bowdenkablel for kobling, 8944) af eller skru det løs helt løst med håndgrebets strammebøsning (7208), så udløserarmen (9218) rører ved skærmpladen (7666-2).

Hakmøtrikkerne (7079) skal justeres lige meget, så udløserarmen, der fungerer efter vægtstangsprincippet, næsten rammer den korte udløserpind (9215) i gearkassen. Der skal være en afstand på 1-2 mm mellem udløserarmen og den korte udløserpind.

Herefter skal koblingskablet sættes på, hvis det har været taget af. Nu  justerer du kablet i håndgrebets strammebøsning. Der skal være en frigang på 1/3 af håndgrebets samlede bevægelse. Dvs. at du kan trykke håndtaget 1/3 ind uden at kablet strammes. Kablet skal justeres, så udløserarmen ikke rører ved skærmpladen. Der skal være en afstand på 2-5 mm mellem udløserarmen og skærmpladen.

Finjustering

Find koblingspunktet. 

Hvis koblingspunktet kommer meget sent, spænder du begge hakmøtrikker en halv omgang hver, og hvis det ikke er nok, spænde du dem hver en halv omgang til.

Hvis koblingspunktet kommer meget hurtigt, løsner du hakmøtrikkerne på samme måde.

 

Generelt

Når motoren skal gå i længere tid i tomgang, skal du sætte den i frigear og slippe koblingen. Det skåner koblingen.